Peder Mads Strand

Lokale Humlebæk-strand, Peder Mads. Det er sådan et sted, ungerne selv kommer cyklende til efter skole eller fritidshjem, og selv om der ingen livreddere er, skal der nok blive holdt øje med dem. Der er nemlig altid masser af mennesker – picnicfolket holder sig på græsset under de store, skyggefulde træer, og soldyrkerne og børnefamilierne hygger sig på den lille, fine sandstribe, der udgør selve stranden. Et stenkast fra Peder Mads ligger det gamle, hyggelige fiskerleje, Sletten, som absolut er en slentretur værd. Iskiosken er åben, når der er folk på stranden.

Teglværksparken

Humlebæk

Udskriv
© 2014 Ejerforeningen Teglværksparken i Humlebæk