Sletten havn

Sletten Havn er den ene af Humlebæks to havne, et idyllisk fiskerleje beliggende i den sydlige del af Humlebæk. Sletten består af ca. 150 gamle fiskerhuse som omkranser den lille havn, hvor der er plads til ca. 115 både. På havnen er der, trods den beskedne størrelse altid liv, idet der fortsat drives erhvervsfiskeri fra 4 både. Desuden findes der en velbesøgt fiskeforretning, en iskagebod og en bådeklub, hvor man spiser godt og billigt. Restaurant Sletten er beliggende på Gl. Strandvej ved nedkørslen til havnen. På havnen findes også Sletten Bådeværft, som i sin tid byggede den berømte træbåd "Buksesnedkeren", Værftet står altid til rådighed, hvis man har brug for en bådebygger. Værftets kran løfter 12 tons. På sydsiden af havnen er der en stor lavvandet sandstrand, som er god til børnene. Hvis man spadserer ad den idylliske Gammel Strandvej i nordlig retning, er der ca. 1 sømil til kunstmuseet Louisiana. Sletten Havn bakkes op af foreningen Sletten Havns Venner, som hvert år afholder Sct. Hans fest med bålafbrænding og fyrværkeri, samt en sommerfest senere på sommeren i august måned

Teglværksparken

Humlebæk

Udskriv
© 2014 Ejerforeningen Teglværksparken i Humlebæk